LYSLYD I 2009
Glowing Climate: Bevidsthed om en temperatur / Birgit Johnsen & Hanne Nielsen. Foto: Anders Sune Berg.
2009 var et begivenhedsrigt LYSLYD år:
På seminarer og workshops er der blevet diskuteret og udvekslet, danske og internationale kunstnere har afholdt workshops med en lang række lokale aktører i kommunerne - og i august blev 11 byrum taget under kærlig behandling, da første omgang af LYSLYD's kunstprojekter gik i luften og satte nye dagsordener for hvordan byen også kan tænkes, ses, høres og opleves.
I november og december kunne man tage til Ørestad og opleve kunst- og klima festivalen Glowing Climate. Med kreative, alternative og underfundige indspark til klima-debatten, bidrog festivalen til COP15 med lysende kunstværker spredt ud over bydelen, debatarrangementer, Klima løb og meget mere.
I december kunne Hvidovre Kommune med projektet expanded space præsentere en 145 meter høj, interaktiv videoinstallation på Avedøreværket. Projektionerne reagerede på vindens kraft og bevægelse og på blæsende dage syntes hele Avedøreværket at bølge kraftigt i vinden.
Nu er turen kommet til næste runde LYSLYD projekter ude i byrummene.
10.-28. februar lægger 10 nye byrum gader, vinduer og facader til forskellige lysinstallationer, der alle har tilfælles, at de skaber alternative oplevelser i ellers velkendte offentlige rum.
Hold øje med byrumsprojekterne i FEBRUAR 2010 - siderne er netop nu ved at blive opdateret med info om de enkelte projekter!