Nyt design på lyslyd.com
Byrumsprojekterne ligger nu i grupper
Som de fleste sikkert har bemærket, har lyslyd.com fået delvist nyt design siden byrumsprojekterne kunne opleves i august måned.
Mere specifikt præsenteres byrumsprojekterne nu under en samlet gruppe, nemlig AUGUST 2009, som illustreret på billedet ovenover. Det betyder at der er et ekstra led, inden de enkelte projekter kommer frem - men derudover præsenteres de på samme måde som tidligere, som illustreret nedenfor.
Det nye design giver mulighed for at man kan orientere sig i alle LYSLYD's konkrete og kreative projekter i byrummene - både de allerede afholdte, og de kommende. Allerede nu kan man se mere om de næste LYSLYD byrumsprojekter under gruppen COP15:
GLOWING CLIMATE
Den 13. november tændes der for kontakten til lyskunst- og klimafestivalen Glowing Climate i Ørestaden, og frem til den 18. december vil der være udstillinger i Ørestads byrum og en række anderledes og debatskabende events. Festivalen arrangeres af Illumenarts i samarbejde med en række partnere. Læs mere
ON AIR
Den 7. december tændes der på kontakter et helt andet sted, nemlig på Avedøre Holme, Hvidovre. Her ligger Avedøreværket, som under COP15 lægger facader til en spektakulær lys- og videoinstallation af den tyske kunst- og arkitekt trio Mader, Stublic, Wiermann. Installationen fokuserer på brugen af bæredygtig (vind)energi og på byrummet i det gamle industriområde. Læs mere
10.-28. FEBRUAR 2010:
Den 10. februar går den næste store runde af LYSLYD byrumsprojekter i luften. Der er fuld gang i udviklingen af projekterne, og mere information om de enkelte projekter og det samlede program vil naturligvis være at finde her på siderne. Så hold øje med lyslyd.com den kommende tid.
De enkelte byrumsprojekter kan ses som før, nu i opdaterede versioner
LYSLYD byrumsprojekter i forbindelse med COP15