ENGLISH

Byrumsprojekter

Sidste chance for at bygge lyd- og psykosensorer i Hedehusene

25. august 09

Projektet Sensing the Future of Hedehusene består af en samling af sanseredskaber, der undersøger og viser sammenhængene mellem menneskers psykiske og fysiske sansninger af den by og det miljø, vi er fælles om.

 

Normalt bliver miljømålinger udført af kommunale eller andre myndigheder for at sikre et godt og sikkert miljø. Men ofte bliver de sociale og psykiske betydninger af miljøets kvalitet overset.

 

Sensing the Future of Hedehusene undersøger de usynlige forbindelser mellem det fysiske og psykiske miljø for bedre at forstå steder og finde metoder til at forbedre dem.

 

Via et speciallavet system af sensorer, som måler det fysiske og psykiske miljø, digitale stemmeurner, infoskærme og en stor offentlig infoballon har Hedehusenes beboere de sidste par uger kunnet deltage i en alternativ kortlægning af byen - ligesom de har deltaget i de ugentlige torsdagsmøder, psyko-sensor workshops og et større debatmøde den 22. august, der bl.a. lavede en foreløbig opsamling på projektets målinger.

 

 

Lørdag den 29. august fra kl. 13 er det sidste chance for selv at bygge sin egen psyko-sensor og deltage aktivt i kortlægningen. Her afsluttes projektet, konklusionerne udstilles og præsenteres for lokale politikere.

 

Følg nærmere med i projektets udvikling