ENGLISH

Februar 2010

25. februar 10
10. februar 10
10. februar 10
10. februar 10
10. februar 10
10. februar 10
10. februar 10
Aurichalcum af Jacob Kirkegaard
Thinking Metropolis 2008

Vision

Foto: Torben Huss

 

LYSLYD er et regionalt treårigt erhvervsudviklings-, lærings- og oplevelsesprojekt, hvis overordnede formål er at styrke og brande Region Hovedstaden og Region Sjælland som innovative og kreative vækst- og oplevelsescentre.

 

Projektet skal motivere og give vækstlag og mikrovirksomheder nye kompetencer og muligheder for at udvikle sig ud over det lokale niveau.

 

Det sker ved at skabe koblinger og nye alliancer mellem de kreative virksomheder, kunstnere og kommunernes erhvervs-, kultur- og byplanlægningsafdelinger.

 

 

22 byrumsprojekter

Gennem 22 konkrete byrumsprojekter og events stimuleres de deltagende virksomheder og kommuner til at indgå i innovative koblinger mellem erhverv, kultur og byudvikling.

 

Det sker i et praktisk kompetenceudviklingsforløb, som styrker vækstvilkårene for videnbaserede og kreative virksomheder.

 

Et langsigtet mål er at skabe forudsætninger for en klyngedannelse omkring lys og lyd samt lede til etableringen af et innovativt og erhvervsrettet akademi for sektoren. Byrumsprojekterne tænkes som en markant tilbagevendende kulturbegivenhed.

 

 

Innovative koblinger

Innovative koblinger mellem erhvervsliv, kunst og kultur udgør kernen i oplevelsesøkonomien – et af de væsentligste vækstområder.

 

Oplevelsesøkonomien er i fokus i de kommunale erhvervspolitiske strategier og i den regionale begivenhedsstrategi, som skal skabe international fokus på Hovedstadsregionen som Nordeuropas mest attraktive metropol i 2015.

 

LYSLYD vil skabe spændende og levende byrum gennem innovative forløb, der kan tiltrække nye virksomheder og talenter inden for de forskellige branchegrene, øge borgernes engagement og lokal identitet samt lokke turister til.

 

 

Projektet skal også bistå kommunerne i at styrke og udvikle rammebetingelserne for de kreative erhverv.

 

Projektet er struktureret omkring fire parallelle strategier og indsatsområder:

 

• Videns- og netværksstrategi

 

• Byrumsudviklingsstrategi

 

• Begivenhedsstrategi

 

• Formidlingsstrategi